Spørgsmål: Jeg har bestilt en del varer i jeres Merchandise Shop, men desværre er de ikke dukket op endnu. Hvor bliver de af?
Svar: De er på vej.

Spørgsmål: Jeg har længe ventet på en del varer fra jeres Merchandise Shop, og de er ikke kommet, selvom I sagde, de var på vej. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Du bliver nødt til at gentage bestillingen. Gå ind på hjemmesidens Merchandise-afdeling, og indtast dit kontonummer endnu en gang. Så vil vi hurtigst muligt forsøge at hæve det pågældende beløb igen.

Spørgsmål: Er alt på denne side seriøst, eller er det én stor joke?
Svar: Noget lignende kunne man spørge dig om.

Spørgsmål: Hvorfor linker I ikke til politiske græsrodsbevægelser?
Svar: Heinchen und die Bergvagabunden er et politisk neutralt band, som på ingen måde hverken bifalder eller dadler politiske agendaer offentligt. De elsker blot mennesket og menneskelivet i alle dets afskygninger.